Havens årstider
- aktuelt havearbejde året rundt
Hvad kan du lave i haven lige nu.
Mange tror at havearbejde er noget som hører til om sommeren, men det er langt fra sandt. En smuk og sund have, kræver arbejde hele året rundt.
Solen står fortsat højt på himlen. Dagene er lange. Og ikke mindst lune. Tomaterne er røde, og stauderne fylder din have med de skønneste farver. Det er perfekt vejr til græs under tæerne og jord under neglene.
Det er i disse måneder haven nydes og bruges allermest. Og det er i disse måneder, hvor din indsats i de mørkere og koldere måneder bærer frugt.
Det nytter ikke længere kun at kigge ud i haven hver 14. dag. Græsset skyder hastigt i vejret og ukrudtet vil også gerne frem. Der skal luges og der skal klippes.
Du kan med fordel få udført:
- Omlægning og nysåning af græsplæner (i sensommermånederne, juli er ikke egnet)
- Plantning af rododendron, stedsegrønne planter, træer og buske (sørg for rigeligt vand og vent gerne til september)
- Gødskning af græsplæner, beplantning med mere
- Dækning af bede med bark (bl.a. for at holde på jordens fugtighed)
- Etablering/omlægning af terrasser, indkørsler, stier m.m.
- Udarbejdelse af haveskitser og beplantningsforslag.
Årets årstider påvirker naturen og naturligvis også din have. Efterhånden som vinteren melder sin ankomst med kortere dage og lavere temperaturer begynder mange planter at gå i ”hi”. De smider deres blade og gemmer deres kraft i rødderne i jorden. Ja allerede nu, er de ved at forberede sig på næste sæson.
For mange haveopgaver er de lavere temperaturer og planternes ”stand-by status” ideelt. Oktober, november og december er overordnet set perfekte måneder til beplantning og beskæring.
Du kan med fordel få udført:
- Hækplantning
- Plantning af buske, træer, stedsegrønt, roser m.m.
- Dækning af bede med revet bark
- Beskæring af træer, buske med mere. (Gem det til december. Der er det bedst)
- Topkapning og fældning af træer. (Gem også disse opgaver til december)
- Etablering og omlægning af terrasser, indkørsler m.m.
- Planlægning af haven. Herunder udarbejdelse af haveskitser og beplantningsforslag.
Årets første måneder er sjældent de mest aktive i haven. Det skyldes primært kulde og frost. Når jorden er hård som is, er den ikke let at arbejde med. Men selv i disse måneder har haven jo sin tid og sin cyklus. I jorden og rødderne oplagres energi og kraft, der når foråret melder sig, kan blive til skud og grønne blade. Den spæde forårsklargøring, kan du hjælpe med.
Så når landet ellers ikke er indhyllet i sne, er der faktisk flere ting, du kan få lavet i din have. Her er en lille liste over opgaver, der kan udføres i januar, februar og marts.
Du kan med fordel få udført:
- Plantning (dog ikke stedesgrønne planter)
- Dækning af bede med revet bark
- Beskæring af træer, buske med mere
- Topkapning og fældning af træer
- Planlægning af haven.
- Udarbejdelse af haveskitser og beplantningsforslag.
Dagene er blevet længere, temperaturen er steget, og fuglene synger lystigt i din have. Det mørke og kølige halvår er lagt bag os. Nu er det forår og ”vinterhiet” forlades. Vi vil ud. Ud og mærke solens stråler og nyde vores haver, som i højt tempo fyldes med spirer, skud, blade og blomster.
Nu er der for alvor mange ting, der kan laves i haven.
Du kan med fordel få udført:
- Forårsklargøring af haven.Gødskning af forskellige planter, som rhododendron, stauder, roser, buske, træer og plæner.
- Vertikalskæring og tromling af plæne.
- Plantning af stauder, roser, træer, rhododendron m.m.
- Etablering eller omlægning af plæner, såning eller rullegræs.
- Dækning af bede med bark, som holder ukrudt væk og holder på fugtigheden.
- Hækplantning barodsplanter, dog kun til starten af maj.
- Etablering eller omlægning af belægninger, som terrasse, indkørsel, stier m.m.
- Udarbejdelse af haveskitse/haveplan